
- This event has passed.
Powerlifting Workshop + Post Workout Pizza/Burger/Drinks
February 19, 2022 @ 12:00 - 14:00

Powerlifting Workshop + Post Workout Pizza/Burger/Drinks
Vil du være bedre i dit squat, bænk og dødløft?
Så afholder vi en gratis workshop i klubben med Ronny Christensen d. 19/2 efterfulgt af workout og mad.
Ronny Christensen er instruktør på vores Workout Of the Day hold, hvor han underviser i funktionel fitness. Ronny har over 20 års erfaring med styrketræning og har de sidste mange år haft fokus på Crossfit. Ronny har blandt andet undervist i Crossfit 2400, sats, Fitness1 og Form&fitness. Ronny har tidligere konkurreret ved Butcher Classic, Delta kilo games, Dansk Fitness Liga.
På dagen vil der være en kort powerlifting workshop med fokus på de 3 hovedelementer i squat, bænk og dødløft. Ronny vil komme ind på formen i løftet, greb og teknik. Så du kan løfte tungere og undgå skader når du træner. Der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Efter workshoppen vil der være en workout, hvor vi inkorporere nogle af de løft vi har trænet på dagen.
Når vi alle er blevet trætte, bestiller vi burgere/pizzaer og drikker øl og drinks i det gode vejr.
Vi håber at se så mange, til en hyggelig dag med sved på panden. Det vil være muligt at tilmelde sig workshoppen, hvor man normalt tilmelder sig hold.