Her kan du se alle de forskellige typer hold undervisning vi har i klubben
No-Gi +35 år
På No-Gi + 35 år, fokuserer vi på at få en sjov og sikker træningsoplevelse inden for Brazilian Jiu-Jitsu (BJJ) uden gi. Dette er holdet for den ældre og erfarne udøver hvor målet er at skabe et inkluderende og trygt træningsmiljø, samtidig med at vi forsøger at skabe en så effektiv indlæring som muligt.
Der undervises ud fra en såkaldt "constraints led approch" (CLA) som i korte træk går ud på at vi laver drills/lege hvor udøverne får nogle simple fokus områder og koncepter, samt regler (constraints) som de skal følge. Det vil også sige at hele træningen foregår 'live', dvs. ukoreograferet og med modstand. Du skal altså være forberedt på at få sved på panden, og på at finde et pace, som du kan holde i en time.
Holdet er for BJJ-udøvere over 35 år, som tager højde for, at man har skader, og sætter læring og udvikling i højsædet. Holdet er dog åbent for alle med dette mindset, så vi giver gerne dispensationer.