
- This event has passed.
Hatha Yoga Workshop X Vincent Ringgaard
January 9, 2022 @ 12:30 - 13:30
Free
I denne søndagsworkshop skal vi kigge nærmere på hvordan man laver Surya Namaskar (solhilsen).
Der findes forskellige solhilsner, som vi kort kan tale lidt om. På både tirsdags- og torsdagsholdet vil solhilsnen fremover være en grundlæggende opvarmningsøvelse som vi laver i fællesskab, hvorfor det kan være praktisk at have en smule kendskab til øvelsen. Det er en kort sekvens af bevægelser som alle kan være med til, der ligeledes kan lave om morgenen for at vække kroppen og få blodet omkring i kroppen.
Sørg for ikke at være for mæt og ha’ behageligt tøj på som ikke falder ned om ørene når man har hovedet nedad. Man behøves ingen forudgående kendskab til yoga for at deltage – tværtimod er det en god idé at komme, hvis man ikke har nogen erfaring og er nysgerrig.
Workshoppen bliver altså ikke en normal praksis, men en introduktion, hvor der er mulighed for at spørge og få en større forståelse for hvad yoga er.
Jeg (Vincent) er uddannet i Sivananda Hatha Yoga og har derudover mange års erfaring med meditation og yoga. Jeg er uddannet filosof og religionshistoriker fra universitetet, så jeg vil supplere en smule ved at forklare lidt om yogaens historie og egentlige formål samt fordele ift. kampsport og almen bevægelse (restitution, fleksibilitet, udstrækning, åndedrætskontrol, stresshåndtering, fordøjelse og meget andet).
Workshoppen er gratis for medlemmer i Arte Suave, Man tilmelder sig workshoppen igennem sin profil under ”schedule” i ugen op til workshoppen finder sted.