Privat træner søges
Bliv selvstændig personlig træner hos Arte Suave
Arte Suave er et træningscenter beliggende i Grøndals Multicenter, hvor vi råder over 1.000 m² kampsportsfaciliteter på 1. sal og 600 m² i stueetagen dedikeret til fysisk træning. Vores mål er at skabe Danmarks førende kampsportsmekka, der både styrker eliten og gør brasiliansk jiu-jitsu og MMA tilgængeligt for alle.
Vi har allerede et stærkt hold af personlige trænere inden for både kampsport og generel fysisk træning, og nu søger vi flere passionerede profiler til at udvide vores team.
Hvad vi tilbyder
- Moderne faciliteter med områder til frivægtstræning, bevægelse og fysisk udfoldelse.
- Mulighed for at afholde små holdtræninger og boot camps.
- Et miljø med dygtige kolleger, hvor videndeling og faglig sparring er en del af kulturen.
- Mulighed for at bidrage til og forme kulturen i en voksende organisation.
- Lav husleje og frihed til selv at planlægge dit arbejde.
Hvem er du?
- Du har minimum en bachelor i fysioterapi, idræt eller en lignende relevant uddannelse.
- Du har mindst 3 års erfaring som personlig træner.
- Du har allerede en kundeportefølje eller er motiveret for selv at opbygge en.
- Du er selvstændig med eget CVR-nummer og klar til at leje dig ind.
Som en del af vores team bestemmer du selv, hvor mange timer du arbejder, når huslejen er betalt.
Ansøgning
Lyder det som dig? Så send din motiverede ansøgning og CV til Shimon Mochizuki på sm@artesuave.dk.
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at kontakte os.