Mixed Martial Arts er berygtet som kampsporten uden grænser, hvor frygtløse og aggressive kæmpere kan slå hinanden til plukfisk. Jeg har set Danmarks MMA-elite udfolde sig til træning, for at komme tættere på sportens sandhed.

En reportage af Sif Hougaard

Pin

Man bliver mødt med mange indtryk, når man træder ind i træningslokalerne. Først og fremmest den intense lugt af sure sokker, gummimåtter og sved – en lugt flere nok forbinder med en gammel gymnastiksal. Det næste møde er med Mads Bergmann, der står i receptionsskranken først for. Han er flink, men på samme tid tro mod det hårde kampsportsmiljø, så man bydes ikke velkommen med et stort smil. ’SMASK!’ en lyd gennemtrænger rummet og tager min opmærksomhed. Mine øjne flakker for at finde gerningsstedet. I min jagt registrerer jeg testosteronsprudlende mænd, der roder rundt på gulvet i kamp. De kæmpendes blikke er fokuserede, og jeg ser faktisk også en tand af ondskab i øjnene… Hvad er det her for et sted?

Efter få minutter ændrer mine førstehåndsindtryk sig. Den høje lyd var ikke enestående – kraftige lyde er en del af rummet uafbrudt. Flere forskellige kampsportsgrene er i gang på samme tid, og folk falder; BUM, bliver sparket; KLASK eller pruster i afmagt; AARH. Men i rummet ser jeg også grin og highfives. Medlemmerne snakker med Mads i
skranken og takker for i dag. Når jeg kigger rundt, er der jo også kvinder, teenagere og alle slags mænd. Allermærkeligst er, at stanken nærmest er forsvundet. På bare fem minutter er oplevelsen af rummet helt anderledes – Mon mine egne fordomme spiller et puds?

Elitetræning

Energiniveauet er svimlende højt. De stepper rundt, som om underlaget er ild og gløder. Rap-musikken buldrer ud af højtalerne. En seriøs og professionel atmosfære gennemsyrer træningen. Træner Nikolai Koubti forklarer lidt om farligheden ved at dyrke MMA:

– Det bliver aldrig sundt at blive slået i hovedet, men hvis man sammenligner MMA med boksning, så er MMA faktisk mindre skadeligt, fordi man ofte netop får færre slag i hovedet, da brydningen fylder en del.

Nikolai Koubti presser de store gutter og den ene stærke kvinde, der træner på eliteniveau i klubben. De går selvfølgelig til hinanden, men ”til træning kører vi situationssparring, for at passe på hinanden”, siger Nikolai Koubti. Han uddyber, at de har større handsker på, simulerer de hårde slag med albuer og i ansigtet og desuden har
benbeskyttere på i forhold til en kampsituation.

”Er du okay?” er en kommentar, der optræder flere gange i de kæmpende duoer på træningsmåtten. Dét og de mange skulderklap og highfives fortæller mig, at selvom de dyrker denne ekstreme sport, hvor man skal slå, sparke og bryde til et andet menneske er slået i jorden, er de stadig empatiske mennesker.

Pin

Der er ikke plads til egoer

Kampbevægelserne i træningen er tydeligvis ikke styret af aggressivitet, men derimod af sportslig snilde og taktik. Damir Hadzovic, der er professionel MMA-kæmper, beskriver hovedessensen ved sporten:

– Det handler om at finde ro i kaos.

Netop ganske roligt efter den voldsomme træning, imens han sidder og strækker ud, forklarer han mig, at folk i MMA tit ikke er de aggressive typer:

– Der er ganske simpelt ikke plads til de egoer. Vi får tjekket vores ego hver dag, fordi der altid er en, der er bedre, beskriver Damir Hadzovic.

Om samme ’typer’ siger Nikolai Koubti:

– Deres ego kan ikke holde til det – og ellers bliver de ændret til bedre mennesker. Det lyder klichefyldt, men den er altså god nok.